Vandmåleren

Placeringen af vandmåleren
Din vandmåler skal sidde i en isoleret målerbrønd så tæt på stophanen som muligt. Du kan finde brøndinstallationsvejledningen i pdf format nedenfor.

De af vores forbrugere, som enten har måleren siddende indenfor – eller i en målerbrønd, som er sat langt fra stophanen – skal, når de fornyr vandinstallationen på deres grund, flytte vandmåleren ud i en isoleret målerbrønd så tæt på stophanen som muligt.

Kravet om placeringen af vandmåleren i en isoleret målerbrønd skyldes følgende:

  • Vandværkets installation slutter ved stophanen – du er selv ansvarlig for anlæggelsen og vedligehold af alle installationer efter stophanen. Derfor skal måleren sidde så tæt på stophanen så muligt – så du betaler selv for det vandspild på de installationer, som du har ansvaret for.

  • Vores vandmålere er ”intelligente” – de lytter efter lækager på ledningsnettet og sender akustiske målinger til vandværket, som vi bruger til at identificere lækager på ledningsnettet.

    Hvis din måler sidder langt fra anboringen på vores hovedledning, har måleren svært ved at lytte efter lækager. Derudover kan en måler, som sidder installeret i huset, blive ”forstyrret” af alle de andre tekniske lyde, som den er omgivet af – f.eks. varmepumper og hardware til pools og spaer.

  • Vores målere sender data retur til vandværket via radiosignaler – vi har installeret modtagere til vores målere i de store telemaster ved Blåvand Radio og ved Ho Fiskesø. Målere som sidder installeret i huse, kan have svært ved at sende signalet ”ud” gennem bygningen – især hvis huset er opført i mursten eller med en betonkonstruktion.

  • Vandmåleren er vandværkets ejendom og derfor skal vi altid have adgang til den. Det er svært at komme til en vandmåler i et sommerhus, som ikke er i brug, når vandmåleren er installeret inde i huset. Sidder måleren i en målerbrønd, kan vi altid komme til den.

Låget på målerbrønden skal helst være udført i plast – vandmåleren har svært ved at sende signalet gennem et beton- eller jerndæksel. Hvis din målerbrønds placering (f.eks. i en indkørsel) nødvendiggør, at der skal anvendes et beton- eller jerndæksel, da skal du kontakte vandværket på 75 27 94 34. Så vil vi komme forbi og opsætte en brøndantenne på din installation.

Hvis din grund – eller dit byggeprojekt (f.eks. et etagebyggeri) – umuliggør at måleren kan opsættes i en målerbrønd, da skal du kontakte vandværket og træffe skriftlig aftale om, at måleren undtagelsesvist kan placeres anderledes end foreskrevet.

Du kan hente en brøndinstallationsvejledning her.

Kontrol af vandmåleren
Vi har fået en ny forbrugerportal, hvor du har mulighed for at følge forbruget i dit hus online. Du kan også opsætte alarmer om lave omgivelsestemperaturer og lækage efter vandmåleren, som du kan modtage på sms og/eller mail direkte fra vandmåleren.

Du er selv ansvarlig for alle installationer efter stophanen – herunder det vandspild som måtte opstå på disse installationer.

Da alle vores forbrugere har adgang til at følge vandforbruget online, har vandværkets bestyrelse truffet beslutning om, at der kun i helt ekstraordinære tilfælde vil blive eftergivet et vandspild på installationer.

For at logge på forbrugerportalen skal du bruge dit installationsnr. samt en adgangskode. Du finder begge dele på din seneste faktura fra værket.

Forbrugerportalen findes i bjælken øverst på vores hjemmeside.

Forbrugerportalen er alene et værktøj/hjælpemiddel til at undgå vandspild – du skal derfor forsat kontrollere din vandmåler fysisk. Vandværket kan ikke holdes ansvarlig for driftsmæssige fejl mv. på målerportalen, som evt. måtte bevirke, at der ikke udsendes alarmer via portalen.

Det er ikke svært at tjekke sin egen vandmåler. Utætheder og uhensigtsmæssigt forbrug kan koste dig dyrt og derfor er det i din egen interesse at tjekke og aflæse din vandmåler regelmæssigt.

Måleren kontrolleres når der er lukket for vandet til alle installationerne på din ejendom. Når du har gjort det, må der ikke være et flow gennem måleren.

Du kan se det aktuelle forbrug nederst i venstre højre på displayet på din vandmåler. Nederst i displayets venstre hjørne er der 4 cifre efterfulgt af L/H. Disse 4 cifre viser det aktuelle forbrug i liter pr. time, mens du kigger på måleren. Hvis der ikke står ”0000 L/H” løber der stadig vand gennem måleren.

Er der tegn på at måleren har lidt overlast, er frostsprængt eller er skadet på anden måde, så skal det meldes til vandværket. Vandværket vil så udlevere en ny vandmåler til den autoriserede VVS-installatør, som skal foretage udskiftningen - for ejerens regning. Ved funktionsfejl på vandmåleren betaler vandværket for ny måler og udskiftning.

Du kan hente en brøndinstallationsvejledning her.

 

En person bruger i gennemsnit 108 liter vand om dagen. Det er ca. 40 m3 om året.

Hvis forbruget er blevet for højt kan følgende måske være til inspiration.

Bad
Tag et brusebad i stedet for et karbad, og du sparer typisk mere end 100 liter vand. 

Skift til sparebruser og vandforbruget til bad bliver næsten halveret.

Toilet
Installer et vandbesparende toilet med dobbelt skyl. Du sparer ca. 10 liter vand pr. skyl.

Få cisternen repareret hvis den er utæt. Hvis toilettet løber så meget at der konstant er uro på overfladen, bruger du op til 1.100 liter vand i døgnet.

Vandhane
Reparer en løbende vandhane, og du sparer op til 270 liter i døgnet. 

Opvask
Vask op i balje i stedet for at lade vandet løbe. En vandhane der løber bruger ca. 16 liter i minuttet. En A-mærket opvaskemaskine bruger kun den mængde vand, som du bruger på et minut til opvask under rindende vand.

Vasketøj
Ved at udskifte den gamle vaskemaskine til en ny A-mærket kan du halvere dit vandforbrug til tøjvask.